våbenskjold

Men vi er ikke helt færdige.

Nord for Nørretorv ligger nemlig Slesvigske Livregiments kaserne. Byen arbejdede aktivt for at tiltrække sig en garnison under tyskertiden. Bygningen af en kasernebygning, senere kaldt Preußerkasernen, var et vigtig led i byens betræbelserne på at sikre sig en militær tilstedeværelse, og den stod færdig 1888. 18/9 samme år indkvarteredes 2. bataillon Slesvigske Infanteriregiment 84 "von Mansfeld" her.

Umiddelbart øst herfor, på den anden side af Christiansfeldvej, ligger Katharinenheim. Det er opført som alderdomshjem ved W. Voigt 1896 efter donation fra Ingward Martin Clausen, hvis moder, Catharina Maina né Jørgensen, har givet navnet. Man burde slet ikke kunne se den nede fra Nørretorv, men den mellemliggende bygning, Skulderbladet, blev revet ned i 1968, fordi dens daværende ejere, Håndværkerforeningen og Understøttelsesforeningen, ville bygge nyt. En fredningssag forhindrede ikke nedrivningen, men foreningerne rykkede i stedet over i jernstøberiet ved Allégade og lod grunden ligge ubebygget.

På den anden side på Laurids Skausgade ligger den tidligere fattiggård fra 1838, nu tandlægepraksis. Fattiggården blev nedlagt 1933, hvorefter det blev plejehjem. Laurids Skau var den sidste danske amtsforvalter i byen og hans gård, Mariegården, ligger ved Bredgades gennembrud. I tyskertiden hed hans gade Ringvejen(fra 1875) og før det Arbejdshusvej.

Forrige
Slut