
Det lille trekantede torv domineres af den store bygning på sydsiden.

Det er det gamle amtskontor som blev amtsforvalterbolig og amtstue 1800, hvilket formål det tjente indtil 1855. Tidligere lå Slottets Jægeri her indtil ca. 1600, og det fungerede som amtmandsbolig 1710-65. Bygherre er muligvis Christoph von der Lippe(død 1652), men det er stærkt præget af den store ombygning, der foretoges under Hans Rudolph Hiort i 1805. Bygningen ligger siden 1842 indenfor bygrænsen. En overgang havde Folkebladet redaktion i bygningen, inden de flyttede ind i Schützes trykkeri i nr. 4. Pudsigt nok blev alle byens tysksprogede nødpenge trykt her, mens de dansksprogede blev trykt i Hamborg!

Gaden hedder Naffet og er fyldt med interessante bygninger; her nr. 5, opført for hattemager Andreas Fischer mellem 1799 og 1805.

Længere henne ved hjørnet af endnu et torv finder vi købmand Mads Schierrebecks Gård(nr. 14), opført ca. 1740 for Hans Juhl.

Ved den anden ende af samme torv ligger det lille nr. 24 fra ca. 1625. Det kaldes Skomagerhuset efter dets sidste ejer, før Selskabet til Bevarelse af Gamle Bygninger overtog bygningen i 1973. Huset er senere solgt til private.
Vi passerer det ældste slots grund, mens vi bevæger os længere ud ad gaden.
Forrige 



Næste