Dragør opstod som en ladeplads for middelalderens sildemarked på Øresund og havde fra denne tid en særskilt jurisdiktion fra sognebyen St. Magleby, selvom byens fogder gennem mange år blev rekrutteret fra de to udflyttergårde, som ejede al jord omgrænsende Dragør(Dragørgård og Kongevejsgården). Disses ejere var ligesom St. Maglebys indbyggere efterkommere af hollandske indvandrere inviteret af Christian II omkring 1520. St. Magleby var i århundreder den eneste landkommune med eget våben og dette overtog Dragør ved kommunesammenlægningen 1970.
Yderligere oplysninger kan findes i Svend Jans: "Bidrag til Dragørs Historie", Dragør Lokalhistoriske Arkiv 1992 og Birte Hjorth: "Byvandring i Dragør", Dragør Lokalarkiv 1998
Povl Abrahamsen/Gunvor Petersen: "Historiske Huse i Dragør", Nationalmuseet
Besøg også Dragør Erhversforening