
Nørregade er nærmest baggade til Lindegade.

Vi skal således helt hen til lige før torvet, før vi støder på markante bygninger. På hjørnet af Birkevej ligger således museet, det tidligere enkehus. Det er opført 1779-80 ved J. G. Arndt, og rummer foruden egnshistorisk, etnografisk og brandværnsmuseum også boliger. Bygningsteknisk er det interessant, at man har valgt at beklæde murstensbygningen med træplanker - en slags udvendig efterisolering, før dette udtryk blev opfundet.

Det næste hus er Søstrehuset - nu Ydre Mission. Det er ligeledes af J. G. Arndt og er fra 1776. Huset er opført som værksteder og pensionat for menighedens ugifte kvinder og rummer nu også alderdomshjem og vinterkirken(Korsalen).

Og nr. 12 er den tidligere pigeskole fra 1784, der nu er kommunekontor. Pigeskolen holdt til her indtil 1913.

Vi runder gaden af med nr. 1-7. Nr. 1 er den tidligere tobaksfabrik, som nu rummer Danske Mission.
Vi fortsætter gadeforløbet ved at krydse Kongensgade.
Forrige 


Næste