
Normal praksis for gadenummerering i Danmark er radiært ud fra en central plads, men i Aabenraa sker det fra nordøst i den gamle bykerne. Derfor er hele gadeforløbet Storegade-Ramsherred-Nørreport nummereret "den modsatte vej".

Næsten nabo til Rådhuset er Marcussens Gård i nr. 24, hvis forhus er opført 1723 for justitsråd Koch.

Her startede orgelbyggerselskabet Marcussen og Søn i 1856. De har i årtier været landets førende.

Lige før St. Pottergade ligger C. A. W. Bodes købmandsgård. Han blev valgt ind i byrådet 1873 som eneste dansksindede(han var selv tysker) kandidat med kun 16 stemmer, idet danskerne boykottede valget. Resultatet blev dog underkendt, da det var sket på borgmester Albrecht von Kochs foranledning, ved at han havde frakendt herredsfoged Jensen(med 159 stemmer bag sig) valgbarheden. Bode blev dog senere valgt ind alligevel.
Gaden ændrer her navn til Ramsherred.
Forrige 


Næste