
Vi er nu nået udenfor den gamle bykerne og bevæger os op mod Chinatown, der først kom under købstaden ved sognet Kolstrups indlemmelse 1889.

Det første hus på Haderslevvejs uligeside er det tidligere tinghus, nu civilforsvarskaserne. Det er et imposant hus, der måske virker lige vel stort til sin placering. Overraskelsen ophører, når man får at vide, arkitekten er den fra Amtsbanerne heristratisk berømte Jablonowski. Hans amtsbanegård og kredshus(af tilsvarende overdrevent pompøse og aldeles upraktiske format) har man heldigvis revet ned. Haderslevvej hed tidligere Nr. Chaussé.

Området er først og fremmest rigmandskvarteret fra tiden omkring 1900, hvilket et kik ned ad Karpedam kan forvisse os om. Her nr. 16-12.
Vi fortsætter op ad Haderslevvej.

Imidlertid sneg også udlejningsejendomme sig ind her. Man forsøgte dog at få dem til at ligne villaer, som her Kommodehusene, nr. 20-22, fra 1898-1900.

Navnet Chinatown fik området, fordi områdets første huse, nuværende 46-50, blev bygget af hjemvendte kinafarere. Her ses førstnævnte fra ca. 1875 med tilnavnet Haus Ormunde.
Vi returnerer ad Haderslevvej.
Forrige
Slut